fun-run-bike.dk webshop og personlig betjening
Forside | Profil | Åbningstider | Referencer | Tilbud | Søgning | Artikler | Nyhedsbrev | Bestil | Vilkår | Kontakt
 
Vis kurv
0 vare(r) i kurven  Samlet 0,00 DKK

 
     

Hvem er vi, der arbejder med hjertet!

Bag fun-run-bike.dk og skodsborg KOST & MOTION finder du Pia & Niels von Gerstenberg Rosted. Og der er nok ingen vej udenom, så vi kan lige så godt tilstå det med det samme: Vi brænder 200% for det, vi laver. Det betyder, at vi har fingeren på kost- og motionspulsen. Og ikke kun den faglige finger, men også den praktiske, for vi gør selv alt det, vi anbefaler og hjælper andre til. 

Det vil sige, at vi lever et liv med sunde rutiner.
Vi kalder det MOTIONSHYGIEJNE, og motionshygiejne hjælper os (og vores mange kunder og klienter) til at holde kroppen i god fysisk form. Det resulterer i mere overskud til at klare hverdagen og alle dens opgaver, og den gode fysiske form hjælper også til at holde livsstilssygdommene fra døren.

fun-run-bike.dk og skodsborg KOST & MOTION

Vores forretning fun-run-bike.dk ligger på Nybrovej – et godt stenkast fra Lyngby Station og midt mellem Lyngby Sø og Bagsværd Sø. I fun-run-bike.dk finder du alt i udstyr og tilbehør til løbesport, cykelsport, aerobic og hjemmetræning. Størrelsen til trods lægger fun-run-bike.dk kvadratmeter til et meget aktivt miljø og masser af kvalitetsprodukter. Vi forhandler kun produkter fra anerkendte leverandører, og vores sortiment er altid opdateret og følger tidens trends.
Det er os – Pia og Niels – du finder i forretningen. Vi har begge en bred – og indgående – viden om løbesport, cykelsport, funktionel træning, og derfor kan du altid få den rådgivning og inspiration, der skal til for, at du kan yde dit bedste.
Det betyder også, at vi altid tilbyder en
løbestilsanalyse, hvis du skal købe løbesko. Det hjælper os til at finde den helt rigtige løbesko til dig, og den helt rigtige løbesko hjælper dig til at få en positiv løbeoplevelse uden skader.
Vores kostvejledning – og en del af den personlige træning, vi tilbyder – finder sted i vores konsultation i Skodsborg. Du kan læse mere om skodsborg KOST & MOTION
her
.

Efter arbejdstid
Vi bliver tit spurgt, om vi overhovedet har et normalt liv ved siden af arbejdet. Altså – om vi foretager os ting, der ikke har noget med motion og kost at gøre.
Og lad os begynde med at berolige tvivlerne: Ja, vi har faktisk et normalt liv ved siden af vores arbejde. Vi er heller ikke fanatiske, og derfor kan man sagtens være heldig at få øje på os med et glas rødvin i hænderne. Niels har også en kop kaffe i hånden, når han året rundt havbader om morgenen.
Men der er selvfølgelig en klar rød tråd mellem vores arbejde og vores private livsstil, og derfor vil du med garanti aldrig spotte os på McDonalds eller med hovedet nede i bland-selv-bøtterne på benzintanken.
Men hvad laver vi så, når arbejdsdagen er slut? Tjah, Niels er bidt af en gal musiker og spiller guitar. Han har tidligere spillet i bands og stilen er US-rock. Gamle Fender guitarer og forstærkere har en magnetisk tiltrækning på Niels, der er den lykkelige ejer af et par Vintage Fenders. Når han selv spiller, er det mest på bassen, men det hænder også han trækker Fender leadguitaren (fra hans fødeår 1959) frem.
Pia tilstår, at hun brænder for motion mere end noget andet. Derfor går en meget stor del af hendes sparsomme fritid også med at træne i en eller anden form. Det travle program tillader dog tid til gode ture langs vandet med familiens hund, Bernard, som er en fransk bulldog, og skulle der være en time til overs, finder man typisk Pia fordybet i en fagbog.

Bedrifter og uddannelse
Ud over den motion vi får gennem vores arbejde, træner vi begge ved siden af og deltager ofte i motionsløb og andre sportsbegivenheder.
Vi fokuserer i vores egen træning på specifikke mål inden for marathonløb, motionscykelløb eller triathlon. Andre gange på endnu større fysiske bedrifter som da vi i 2009 kørte mere end 1.600 km på cykel på 6 dage.
Læs mere her. Og da vi i 2007 besteg Mount Elbrus, 5.642 meter i Kaukasus.
Vil du vide mere om vores teoretiske baggrund og uddannelser? Klik her for at se, hvad vi har at byde på.


Monsieur St. Bernard

 

Nybrovej 205 • DK-2800 Lyngby • Telefon +45 4593 9592 +45 4593 9542 • www.fun-run-bike.dk • info@fun-run-bike.dk