|
|
|
LØBESPORT - CYKELSPORT - TRIATHLON
fun-run-bike.dk
|
|
|
| Udendørs cykeltræning At cykeltræne er en fantastisk oplevelse, og så er det en aktivitet, der ikke har nogen grænser. Netop det grænseløse gør, at det præcis er dine tanker og ambitioner, der skal leves ud i din cykelsadel. Cykeltræning er generelt langt mere skånsomt for kroppen end meget anden konditionstræning og er derfor skånsomt for selv sarte knæ, hvis bare du lære, hvordan du skal træne. Nogle starter tidligt med at cykeltræne, mens andre – kvinder som mænd - begynder på det i en moden alder, hvor kroppen måske ikke længere kan holde til tidligere aktiviteter. Indgangsvinkelen til cykel træning hos os kan være, at du gerne vil i gang med at cykle for bare at holde dig i sund form og få nogle gode oplevelser i det fri. Du kan også allerede være i gang med at cykle, men har nu et specifikt mål, som du gerne vil trænes op til, f.eks. deltagelse i et motionsløb, i et avanceret udlands bjergetape cykelløb eller forbedre dine tidligere cykelresultater. Vores cykeltræning foregår på mountainbike eller på racercykel – afhængig af dit ønske. Når vi laver mountainbike-træning, foregår den primært i skoven, hvor der trænes teknik og balance på mountainbike-spor. Vi træner op- og nedkørsler i kuperet terræn, og tempokørsel på rundstrækning med udfordringer undervejs. Når vi træner på racercykel, foregår det på landevejen, hvor vi øver grundlæggende køreteknik – herunder sidevindskørsel, kørsel på stigninger og nedkørsler samt at ligge på hjul og tage føringer. Uanset om du skal trænes på mountainbike eller racercykel, vil vi alt efter hvilken målsætning, som du har for din cykel træning hos os, træne forskellige former for relevant intervaltræning tilpasset din fysiske form. Endelig er pulstræning er et meget vigtigt element i din træning. Du vil lære, hvordan du kan træne langt mere effektivt og målrettet ved at lære din puls at kende og vide hvilket pulsniveau, det er optimalt for dig at træne i. Som udgangspunkt er alt cykeltræning personligt, så det er alene er dig, der bliver trænet ud fra din målsætning og fysisk formåen. Er i flere som ønsker at blive trænet sammen som en gruppe, bedes I kontakt os for snak om konkrete muligheder for gruppe træning. Personligt træningsprogram Du kan også vælge at få udarbejdet dit personlige cykeltræningsprogram, der er tilpasset din fysiske form, din hverdags realistiske muligheder for træning og dit specifikke mål – uanset om du drømmer om at køre en klassisk bjergetape eller om du har behov for at få styrket din teknik eller fysik, så de matcher dine ambitioner. Programmet kan også hjælpe dig videre, hvis du føler, at du ikke rigtigt kommer længere med din nuværende træning. Kontakt os og lad os hjælpe dig i mål! | | |
|
|
|
|
|
|
Detailforretning: Nybrovej 205 • DK-2800 Lyngby • Telefon +45 4593 9592 • www.fun-run-bike.dk • info@fun-run-bike.dk • Åben alle hverdage 10-18 samt lørdage 10-14
|
|
|